Coaching


Jeg arbejde med coaching ud fra tre centrale begreber:
  • Bevidsthed - at være bevidst indebærer at have viden om noget gennem en årvågenhed i observation og fortolkning af det man ser, hører, føler, etc. Bevidsthed er resultatet af fokuseret opmærksomhed, koncentration og klarhed. Bevidsthed er at vide, hvad der foregår omkring én. Selvindsigt er at vide, hvad man oplever.
  • Ansvar – en ægte ansvarsfølelse indebærer tilstedeværelse af valgmuligheder og frivillighed, at man har lyst til at løse en opgave og at man bevare sin selvagtelse, selvfølelse og selvtillid.
  • Læring – ansvar for egen læring sker kun ved motivation indefra og vedvarer kun, hvis den giver mening og handlemæssig positiv effekt.


Konkret arbejder jeg med coaching på følgende måde:

  • Kontrakt
    • fastsættelse af mål og delmål
    • hvad er fokus, dilemma eller problem for kunden
  • Afgrænsning
    • realitetscheck i forhold til følelser og virkninger i situationen
  • Perspektivering
    • gennem cirkulære og refleksive spørgsmål bliver kunden klogere på sine fortolknings- og adfærdsvaner
    • undersøgelse af fx kategori- og tidsforskelle
      meningen er at skabe mulighed for refleksion
  • Træning/implementering
    • Opstilling af handlemuligheder samt forløb hvor ønskede kompetencer trænes
    • Træning af forskellige beredskaber og færdigheder
  • Planlægning
    • Beslutning om konkrete handlinger, hvem, hvad, hvornår, …
  • Opfølgning
    • Evaluering, status, undersøgelse af ønsket effekt i organisationen

Jeg arbejder med coaching som et procesværktøj, hvor coachprocessen nogen gange kan vare fra 3-5 møder á 1-1½ time og andre gange er ugentlige/månedlige møder i et halvt til et helt år.

Luk dette vindue